Velkommen til Stolpehøj Skov
Stisystem
Her finder du stier, bænke og svampezone
Lovgivning
I fanerne er der listet den lovgivning, der gør sig gældende for private skove, herunder Stolpehøj Skov
Skove er åbne for færdsel til fods og på cykel samt for ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Det gælder dog ikke for skovarealer, der er afmærket som militære anlæg. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor. Stk. 2. Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres. Der må ikke opsættes usædvanlige hegn omkring skove.
Stk. 3. Ejeren kan forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der foregår intensivt skovningsarbejde.
Stk. 4. Enhver, der færdes i skoven på anden måde end tilladt, har pligt til at oplyse navn og bopæl på forlangende af skovejeren eller dennes repræsentant.
Stk. 5. I privatejede skove må færdsel til fods og på cykel kun ske ad stier og veje. Der er kun adgang fra kl. 6 til solnedgang, og ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger.
Stk. 6. Ejeren af privatejede skove på mindre end 5 ha kan ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 fastsætte indskrænkninger i offentlighedens adgang.
Stk. 7. Reglerne i stk. 5 og 6 gælder ikke for skove, der ejes af offentlige stiftelser.
Stk. 8. Ejeren kan ved skiltning fastsætte indskrænkninger i adgangen til cykling på stier, hvor cykling medfører særlige problemer. Kommunalbestyrelsen, for statsejede arealer miljøministeren, kan helt eller delvis tilsidesætte et sådant forbud.
Stk. 9. Ridning er tilladt ad private fællesveje, der fører igennem skove, medmindre ejeren ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 helt eller delvis har forbudt adgangen til ridning. Kommunalbestyrelsen, for statsejede arealer miljøministeren, kan i særlige tilfælde helt eller delvis tilsidesætte et sådant forbud.
Stk. 10. Reglerne i § 26 a gælder også for veje og stier i skove, der giver adgang til skovens øvrige vejsystem.
Kapitel 2 - Skove
§ 3. For offentlighedens færdsel og ophold i skove gælder reglerne i naturbeskyttelseslovens § 23 og reglerne i denne bekendtgørelse.
§ 4. Det er tilladt at anvende kørestole, herunder el-kørestole og 3-hjulede knallerter for handicappede.
§ 5. Det er ikke tilladt at passere stengærder, jordvolde og andre hegn, der afgrænser skoven bortset fra gennem lovlige passager.
§ 6. Ejerens mulighed for efter naturbeskyttelseslovens § 23, stk. 3, at forbyde adgang gælder på dage
1) hvor der holdes selskabsjagt,
2) i perioden 16. maj til 15. juli fra kl. 6 til kl. 7 når der er pürschjagt, og
3) i områder, hvor der foregår intensivt skovningsarbejde.Stk. 2. Oplysning om lukning af et område sker ved skiltning, der anbringes ved de almindeligt anvendte indgange. Skiltet skal angive det tidsrum, hvor forbuddet gælder, og skal fjernes ved periodens udløb.
Stk. 3. I de tilfælde, hvor dele af et område lukkes skal det tillige tydeligt angives, hvilke dele af området forbuddet omfatter.
§ 7. Organiserede aktiviteter kræver ejerens tilladelse, hvis deltagerantallet overstiger 30, for aktiviteter for skoleklasser, spejdere og lignende, hvis deltagerantallet overstiger 50, selv om færdsel og ophold sker i overensstemmelse med reglerne i naturbeskyttelsesloven.
Stk. 2. Erhvervsmæssige arrangementer, sportsarrangementer, herunder orienteringsløb, aktiviteter, der forudsætter afmærkninger m.v. med materialer, der ikke naturligt forekommer på stedet eller ikke naturligt forsvinder i løbet af få dage, organiserede aktiviteter, der afvikles i nattetimerne, lejrslagning og lignende kræver ejerens tilladelse.
Stk. 3. Offentlig annoncering af arrangementer må først ske, når de fornødne tilladelser foreligger.
Stk. 4. Der kan dog ske offentlig annoncering af organiserede aktiviteter, der ikke forudsætter tilladelse efter stk. 1. Såfremt arrangøren af sådanne aktiviteter har eller uden væsentlige vanskeligheder kan få kendskab til ejeren, kan annoncering dog først ske 14 dage efter, at arrangementet er anmeldt til ejeren. Ejeren kan inden 14 dage efter modtagelsen af anmeldelsen forbyde arrangementet, hvis arrangementet skal finde sted på et tidspunkt, hvor det pågældende område allerede er planlagt lukket i medfør af § 6, eller det væsentligt vil påvirke et andet arrangement, der allerede er givet tilladelse til.
Stk. 5. Tilladelse til organiserede aktiviteter på arealer der ejes af staten, kommuner eller folkekirken kan kun betinges af betaling til dækning af de særlige omkostninger arrangementet medfører for ejeren. Dette gælder dog ikke for erhvervsmæssige arrangementer.
Særlige regler for skove, der ejes af staten, kommuner, Folkekirken samt offentlige stiftelser
§ 8. Færdsel til fods er tilladt såvel på skovenes veje og stier som uden for disse.
Stk. 2. Det er dog ikke tilladt at færdes og opholde sig i
1) indhegnede bevoksninger og klitter,
2) rørbevoksninger og
3) planteskoler, arealer med landbrugsafgrøder, haver og gårdspladser.
Stk. 3. Ophold inden for 50 m fra beboede bygninger er ikke tilladt.
§ 9. Cykling og anvendelse af 3-hjulede knallerter for handicappede er kun tilladt på veje og stier.
§ 10. Kælkning og skiløb er kun tilladt uden for de områder, der er omfattet af § 8, stk. 2.
§ 11. Ridning er kun tilladt
1) på asfalterede veje, stenlagte veje og på grusveje over 2,5 m.,
2) på andre veje og stier, hvor ejeren har tilkendegivet, at ridning er tilladt, og
3) i skovbunden, dog ikke i områder, der er omfattet af § 8, stk. 2, samt i kulturer og unge bevoksninger, herunder selvforyngelser, og på gravhøje og andre fortidsminder.
Stk. 2. Ejeren kan ved skiltning eller på anden måde lukke udvalgte skovområder og veje for ridning.
Stk. 3. Konkurrenceridning og ridning, der udgår fra rideskoler, rideklubber, stutterier eller lign. må kun ske med ejerens tilladelse.
§ 12. Hvor ryttere møder anden færdsel, skal rytterne udvise størst muligt hensyn og vige til højre. Hvor boliger, veje og stier passeres, skal det ske i skridt. Ridning på asfalterede veje, stenlagte veje og grusveje må ikke ske i galop og skal fortrinsvis ske i rabatterne. Der må ikke springes over træstabler, tømmer og kævler, diger, grøfter, led og bomme.
§ 13. Privat lystkørsel med hestekøretøjer er kun tilladt på asfalterede veje, stenlagte veje og grusveje. Ejeren kan ved skiltning eller på anden måde forbyde sådan kørsel.
Stk. 2. Erhvervsmæssig lystkørsel eller arbejdskørsel med hestekøretøjer, kørsel med travheste mv. må kun ske med ejerens tilladelse.
§ 14. Ejeren kan gøre ridning eller anden færdsel med heste betinget af en særlig afgift, uanset om sådan færdsel forudsætter ejerens tilladelse.
Stk. 2. Ejeren kan fastsætte yderligere regler for ridning.
§ 15. Bortset fra privat lystkørsel med hestekøretøjer efter § 13, stk. 1, må kørsel med eller træning af dyr kun ske med ejerens tilladelse.
§ 16. Det er tilladt at bade i skovens vandløb og søer, og skøjteløb og anden færdsel på is er tilladt, medmindre andet fremgår af skiltning. Badning og færdsel på isen sker på eget ansvar.
Stk. 2. Færdsel med fartøjer af enhver art på skovens søer og vandløb er ikke tilladt, medmindre andet følger af vandløbslovens regler. § 3. For offentlighedens færdsel og ophold i skove gælder reglerne i naturbeskyttelseslovens § 23 og reglerne i denne bekendtgørelse.